Regnskabschef


Til vores hovedkontor i Vejle søger Good Food Group A/S en regnskabschef til koncernøkonomiafdelingen med fokus på regnskab, budget, forsikring og trasfer pricing.

Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling i en velkonsolideret, familieejet dansk fødevarevirksomhed, hvor du vil indgå i et team af dygtige og kompetente kolleger. Med reference til koncernøkonomidirektøren vil du skulle løse opgaver i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger. Der er tale om en spændende stilling med en bred intern kontaktflade og med store muligheder for indflydelse på eget job og gode udviklingsmuligheder.

 

Ansvarsområder:

Som regnskabschef får du ansvaret for:

  • Selvstændigt at udarbejde koncernregnskabet for Good Food Group A/S
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Håndtering af forsikringer
  • Moms og afgifter
  • Transfer pricing
  • Øvrige opgaver (herunder årsregnskab)

 

Kvalifikationer:

Du har en teoretisk baggrund som cand. merc., HD-R, HA eller tilsvarende. Du har praktisk erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har arbejdet med koncernregnskab og budgettering og har således værktøjskassen i orden.

Du er udadvendt, kommunikativ og robust. Du arbejder systematisk, analytisk og har interesse i og flair for tal og IT og gerne superbruger i MS officepakken.

Du kan arbejde selvstændigt og er samtidig fleksibel, initiativrig, forandringsparat og er ikke bange for at give dine kolleger en hjælpende hånd, samtidig med at du som person viser et naturligt engagement i arbejdet og i hverdagen.

Kendskab til ERP systemet M3 fra INFOR samt Business Intelligence systemer vil være en fordel, men ikke et krav.

 

Ansøgning:

Ansøgning samt CV sendes senest den 19. januar 2018 til hr@goodfood.dk, mærket ”Regnskabschef”. Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger. Tiltrædelse efter aftale.

For nærmere oplysninger om stillingen er du meget velkommen til at kontakte koncernøkonomidirektør Steen Askholm på telefon 79 41 50 00.



Kontrolrapport
Cookies